Cind iti propui sa schimbi ceva trebuie sa iei in calcul si sa te astepti si la lucruri neastepteta care fara indoiala te iau mai mult sau mai putin prin surprindere. Apoi pasul urmator: adaptarea, care cere nici mai mult nici mai putin decit efort, vointa si rabdare. De fapt cere mult mai mult dar acestea sint primele care imi vin acum in minte si pe care le-am experimentat intr-o situatie de schimbare majora.
De exemplu invatarea limbii daneze. Am venit in Danemarca in urma cu 5 luni. Am inceput un curs intensiv la scoala de limba si pot sa spun ca vorbesc destul de fluent , binenteles cu greselile de gramatica de rigoare, dar care fac farmecul vorbirii limbii straine. Ce te face sa inveti o limba atit de repede? Raspunsul poate fi simplu: frustrarea pe care o simti atunci cind nu te poti exprima si simt ca ai si tu ceva de spus (mai ales cind, a spune ceva , sta in natura firii tale). Efort- ca sa inveti o limba straina si mai ales o limba care nu iti este familiara nici macar urechilor, cere efort intelectual si emotional.
Vointa- vi de la scoala unde timp de 6 ore ti s-a dat informatie cu galeata, vi acasa si ai teme de facut, care cer din nou efort intelectual, toate astea te obosesc si ajungi pina la epuizare pentru ca simti ca nu ai timp sa le pui in ordine ca vin altele in fiecare zi, si atunci ai tendinta sa cedezi...dar stai tare pe pozitie, si asta numai cu vointa.
Rabdare- pot sa am rabdare cu altii dar in aceasta experienta am invatat sa am rabdare cu mine insami
Forandring
Når du godt kunne tænke dig at ændre noget i din tilværelse, skal du regne med at forvente det uventede som kommer og overasker dig.
Næste skridt er tilpasning, som kræver: anstrængelse, villie og tålmodihed. Faktisk kræver det meget mere, men det er først nu at jeg er blevet opmærksom på og har erfaret det, hvor jeg befinder mig i en situation af stor forandring.
For eksempel, at lære dansk. Jeg kom til Danmark for fem måneder siden. Jeg startede med at lære dansk i fire måneder på et intensivkursus på Roskilde Sprogcenter, og nu kan jeg tale dansk temmelig flydende, men selvfølgelig med en del grammatiske fejl, selvom det er frygteligt charmerende for de danske indfødte at lytte på.
Hvad er det der gøre at man lærer et fremmedsprog så hurtigt, når man er flyttet til et nyt land? Svaret er simpelt: Frustration, som du føler, når du ikke kan udtrykke dig, og du gerne vil fortælle noget (især når det at fortælle er din natur).
Anstrengelse- at lære et fremmedsprog, som du ikke er så bekendt med i forvejen, kræver intelektuel og følelsesmæssig anstrengelse.
Vilje- efter du har fået en kæmpe bunke informationer på skolen i seks timer hver dag, kommer du hjem, og du skal lave dit hjemmearbejde, og så bliver du træt og mat, fordi du ikke kan finde tid til at sætte alle disse informationer på deres rette plads. Næste dag kommer der endnu flere nye ting, og så har du tendens til at give op, men du ved godt, at du skal holde ved, og det kræver en stor vilje.
Tålmodighed – Jeg har tålmodighed med andre, men ikke så meget med mig selv. Men med den erfaring fik jeg en lektion i at lære at have tålmodighed med mig selv.
1 comment:
Ih, Mana, hvor er du blevet god til dansk. Ja, den med tålmodighed er en god én, og nok den sværeste. Vi lærer af alle situationer, uanset hvad, med kun hvis vi er instillede på at lære noget. Lukker vi os af, så sker dig ikke meget mere end at vi gå igennem livet upåvirket eller som rumænerne siger: "ca gisca prin apa."
Post a Comment